KAATSU er en japansk træningsmetode udviklet af Dr. Yoshiaki Sato siden 1966. Navnet betyder direkte oversat "ekstra tryk" – og det beskriver præcis hvad der sker. Specielle luftbælter placeres øverst på arme eller ben og pumpes op til et individuelt indstillet tryk, der delvist begrænser blodets tilbageløb fra musklen. Det skaber en tilstand i musklen der normalt kun opstår ved hård, tung træning.
Optimalt tryk afhænger af kropssammensætning, blodtryk, hudtykkelse og den aktuelle øvelse. Julie indstiller trykket individuelt for hver deltager ved første session – det sikrer at alle får det rette stimulus uden ubehag eller risiko. Det er grunden til at Flow-konceptet kræver en certificeret KAATSU-instruktør til stede.
Der findes mange "occlusion training"-bælter på markedet. KAATSU er originalen. De fleste BFR-bælter fungerer som modificerede tourniqueter med konstant tryk. KAATSU's patenterede AirBands er smalle, ovale og elastiske – designet til ikke at afskære den arterielle blodforsyning. KAATSU bruger desuden en automatisk Cycle Mode, hvor bælterne rytmisk pumpes op og ned – det gør sessionen sikrere og mere behagelig. Systemet har over 20 millioner dokumenterede sessioner i 70 lande.
Vil du læse mere om forskningen bag? fysiodema.dk/produkter/kaatsu
Book din første session